Turen gik til Sharm El Sheikh i Ægypten, november 2003.

Efter flere måneders længselsfuld venten på at komme af sted på dykker ferie til Ægypten, var det endelig så vidt. Fredag den 7 november 2003 var dagen, hvor vi skulle flyve fra Kastrup til Sharm El Sheikh. Flere havde overnatte på det hårde gulv i Kastrup lufthavn, mens enkelte havde haft mulighed for at sove i en rigtig seng.

Seneste check in var bestemt til kl 07:15, hvor også de fleste af de 12 personer gruppen bestod af var tilstede. Af de 12 var vi 8 dykkere. Lene, Bo, Morten og Flemming havde pony flasker med, så deres bagage skulle kontrolleres af security som også stod for den efterfølgende check in via deres terminal, hvilket senere viste sig at være en langvarig proces, for da vi ankom til Sharm El Sheikh var netop disse 4 kufferter ikke med flyet.

Efter en del tumult i Sharm El Sheikh lufthavn, blev de forsvundne kufferter meldt savnet.

Vi ankom til hotel Sharm Holliday og fik indlogeret os på de respektive værelser. Hvorefter der var tid til at handle ind.

Hjemmefra var turen arrangeret således, at vi ikke skulle dykke den første dag, men på dags tur den efterfølgende dag og derefter på 3 dages liveaboard og slutte af med 1 dags dagtur, før vi skulle have en dykker fri dag, før vi igen skulle tilbage til Danmark.

Heldigvis, kan man sige, så blev turens sammensætning med hensyn til dags turene lavet om, så vi de første to dykker dage kom på dags ture og derefter afsluttede med 3 dages liveaboard.

Efter Lene, Bo, Morten og Flemming gentagne gange havde fortalt rejsebureauet deres  mening om at deres dykker sager ikke var kommet med flyet og rejsebureauet havde fortalt at de ikke skulle regne med at se deres kufferter mere på den tur, var Lene, Bo, Morten og Flemming nødsaget til at leje de dykker sager de ikke kunne låne og dertil skulle de også købe diverse toilet og personlige sager, som ikke kunne undværes. Lene havde således en større opgave i at finde en butik, der handlede med dametøj i den rigtige størrelse, farve og design, men til sidst lykkedes det.

På anden dagen om aftenen fik Lene, Bo, Morten og Flemming så den glædelige nyhed at Mærsk Air havde fundet deres kufferter – de stod stadig i København, så kufferterne skulle sendes med et andet fly selvskab via Cairo til Sharm El Sheikh, for Mærsk Air fløj kun 1 gang i ugen til Ægypten. Glæden var derfor stor da de fire kufferter i god behold ankom til hotellet på 3 dagen om aftenen. Dagen efter skulle vi på 3 dages liveaboard.

At beskrive selve dykkene er nærmest umuligt, men det var det rene akvarium dyk med mange storslåede farverige indtryk, flotte koraller i mange forskellige former og fiske i så mange forskellige former og farver at kun børn kan tegne dem. Vand sigtbarheden var efter danske forholde enorm og vand temperaturen var omkring 27 grader, det samme var luft temperaturen, vejret var dejligt trods en del blæst og der var sol fra om morgen kl 5 til om aftenen kl 17. Sådan kunne man blive ved. For at dokumentere turen, havde Bo, Morten, Erik og Flemming taget digitale kameraer med og Bo havde sin PC med, så billederne kunne gemmes undervejs. Erik og Flemming havde undervands huse til deres digitale kamaraer, så der blev også taget en del undervands billeder og video sekvenser. Ganske vist er en video sekvens optaget med et digitalt kamera uden billede stabilisator og i en opløsning på 320, ikke at sammenligne med de rigtige undervands video optagere, men det skulle jo prøves og flere at billederne taget under vandet er da også ganske gode.

Dykkerdag 1:

Men for nu at tage dykker dagene fra en ende af, så blev vi den første dag køre i en minibus til et lille sted kaldet Naama Bay, hvor vi skulle klædes på til dykning.

Efter påklædningen gik vi, godt gennemvarme, ca. 50 meter ned til stranden og ud i vandet, hvor vi skulle have det obligatoriske check dyk med afbalancerings øvelsen og vise at vi kunne beherske at fylde og tømme masken for vand under vand overfladen. Det gik også godt, selv om mindst én helst ville have undgået maske øvelsen, for det er jo ikke altid lige rart at få saltvand i øjne og næse. Efter checket, svømmede vi en tur langs revet; det var en storslået oplevelse med en del flotte fisk og koraller, selv om det ikke var noget særligt i forhold til det vi senere på turen skulle komme til at opleve.

Efter dykket var der tid til lidt mad, hvorefter vi tog det andet dyk, som stort set var som det første dyk, bare lidt længere tid, for tiden vi havde brugt på check dykket, havde vi nu også tilrådighed til selve dykket. En tysker var kommet med i gruppen, så på dette dyk var vi i alt 10 dykkere inklusiv guiden. Det var endnu et dejligt dyk, som flere af os mente vi ville fejre med lidt væske, når vi kom tilbage til hotellet, som sagt så gjort, men det blev ikke ved det, for vi skulle jo også lige se på aftenlivet i byen og dermed også besøge et par udskænkningssteder.

Dykkerdag 2:

Vi skulle tidligt op for vi skulle med på en dag båd tur (det skulle vi egentlig også have være den første dykker dag!).

Knapt nok var man vågnet, før regningen fra gårdagens aftentur i byen troppede op i form af dårlig mave og svag hovedpine, forårsaget af manglende søvn og is lavet af lokalt vand, for det er jo utænkelig at det skulle være whisky’en, rom’en, cola’en eller øllerne der kunne forårsage denne misbehag. Havde det været i Danmark, havde man med sikkerhed ikke taget med på dykkerturen den dag, med det var det jo ikke så vi måtte alle af sted.

Turen den dag gik til Tiran strædet, hvor der er en del besøgte dykker steder. Det var i fællesskab besluttet at vi kunne nå 3 dyk den dag, så det første dyk skulle selvfølgelig være det dybeste, med en dybde ned til omkring 30 meter.

Med i gruppen den dag, var der ud over tyskeren også 3 englændere.

De fleste havde et godt dyk, men et par stykker måtte sande at det med at dykke dagen efter en ”våd” aften, det gør man bare ikke...

Flemming og Lars takkede nej til dyk nummer to for i fulde drag at kunne nyde det sidste dyk den dag.

Liveaboard:

Så kom endelig dagen, hvor vi skulle ud at dykke i det store akvarium.

Glæden var tydelig at se i kaptajnens ansigt da det gik op for ham at englænderne fra den forrige dag ikke var en del af vores gruppe. Men størst var vores glæde da vi opdagede at vi havde fået en dansktalende guide i stedet for den guide vi havde haft de foregående to dage. Guidens navn var Bent Rasmussen og han var dansk Canadier. Siden viste det sig, at han i vores øjne var en alle tiders guide, der efter at have lært os at kende, kun forlangte det naturlige, nemlig: At vi blev bag ham når vi dykkede, at vi kom op to og to, at der højst var 5-10 meter mellem makkere (grundet den gode sigt) samt at vi altid kom op langs en klippe væg eller ad et bundtov. Når det var overholdt, kunne vi to og to dykke i vores eget tempo – og det var rart. 

Den sidste aften arrangerede kokken, dæksdrengen og kaptajnen et lille komsammen på agterdækket, hvor man kunne prøve at ryge tee i en vandpibe, dertil havde Ib, Kim og Lars lidt ”Potato water” (snaps) og netop denne drink var kokken meget begejstret for.

Selve arrangementet var ikke særlig højtideligt og varede kun et par timer, men det var meget hyggeligt og Erik, Ib, Kim, Lars, Morten og Flemming morede sig da også godt.

Vores tid på båden mellem dykkene gik ellers for det meste med at sove eller spise og for nogens vedkommende også med lidt solbadning og læsning.

Trods en del blæst og rimelige bølger var der ingen ombord der blev syge på grund af det, men alle vi dykkere, måske lige undtagen guiden Bent, havde mere eller mindre diarre, dog ikke mere ned vi kunne deltage i alle dykkene og spise med ved alle måltiderne.

I det efterfølgende vil jeg nævne et par af de steder vi dykkede;

Stingray Station: Her havde vi vores første og eneste nat dyk. På dette dyk så blandt andet Kim en Mantrarokke, men derudover var det ikke overvældende hvad der var at se på en stor sandbund med spredte enkeltstående koral formationer, lige bortset fra nogle sovende fisk, nogle nat aktive fisk og nogle krabber.

Jackfish Alley: Vi hoppede i vandt ude i det blå, hvilket vil sige at der var et par hundrede meter vand under os. Vi svømmede et par meter ind til koral klippe vægen, der strakte sig lodret ned i det blå mørke. Store fisk svømmede mellem os, mens vi stille dykkede ned til omkring 22-27 meters dybde. Vi blev stille ført med strømmen og steg lidt efter lidt op til omkring 18 meters dybde og kom derefter ind på en allé af koral vægge på begge sider – et flot syn.

Thistlegorm: Vi sejlede relativt tidligt om morgenen mod Thistlegorm, men længe før vi ankom til dykker stedet, kunne vi se der allerede lå en del skibe. Da vi ankom til dykker stedet og skulle til at fortøje, oplevede vi første og eneste gang vores kaptajn råbe og udvise truende adfærd mod et andet skibs kaptajn. På grund af de mange skibe, blev der sejlet tæt, dog uden at skibene rørte hinanden. At der nu og da var dykkere i vandt (også nogle der bare kom op uden at følge et bundtov), det så de ikke ud til at tage sig ret meget af. Men der skete heldigvis ikke noget. Vores kaptajn fik flot lirket båden på plads mellem andre både og vores dykker guide fik bundet på Thistlegorm i henholdsvis stævnen og midtskibs, så vi lå perfekt til dykning.

Vi fik 2 dejlige dyk på Thistlegorm.

Det første dyk foregik ned langs bagbords side, rundt om agter, ned forbi skruen og op langs styrbords side for til sidst at slutte af med en tur ned gennem en top luge og ned gennem kaptajnens kahyt. Den resterende dykker tid brugte vi på at tage den sidste del af turen en gang til og efterfølgende svømme lidt rundt på dækket af Thistlegorm.

På det andet dyk fik vi en pæn tur ind gennem de forskellige dæk på Thistlegorm.

For begge dyk gælder, at det var endnu nogle storslåede oplevelser og man mærkede stort set ikke at der var dykkere i vandet fra næsten alle de 13 skibe der lå fortøjet til Thistlegorm på det tidspunkt.

Dunraven: Vi ankom til dykkerstedet om eftermiddagen og ankrede op på ca. 6 meter vand, kun 100 meter fra Dunraven. Det var meningen vi skulle dykke på Dunraven næste morgen og at vi kunne tage et natdyk på koralerne omkring skibet. Men da vi kom til nat dykket, var der ingen der havde lyst, for om eftermiddagen havde vi snorklet rundt og set det vi havde lyst til at se.

Næste morgen, før morgenmaden, blev vi i gummibåden sejlet ud til der hvor Dunraven lå og for at gøre det godt for os, blev vi sejlet lidt længere væk, så vi med strømmen kunne blive ført hen mod vraget. Desværre gik strømmen den forkerte vej, så efter at være blevet sat af og samlet dykket ned på ca. 18-20 meter, måtte vi gå op igen. Vi blev derefter hentet af gummibåden og transporteret tilbage til båden, hvor flaskerne igen blev fyldte. Efter omkring en halv time var vi klar igen og denne gang blev vi sat af direkte oven over Dunraven.

Det endte med at vi fik et godt dyk på Dunraven, også selv om der var en del modstrøm lige da vi skulle agten om skruen.

At Dunraven så er ved at være noget sammenfaldent og ikke den store seværdighed efter dykket på Thistlegorm, det er en anden sag.

Dykker fri dag:

Den dykker fri dag brugte vi til at shoppe og dermed for nogles vedkommende købe ting som man i Danmark ikke kunne drømme om at betale penge for. Flere af os fik således pruttet T-Shit prisen ned til 20 pund. At det så efterfølgende viser sig når vi er kommet hjem og har fået vasket T-shirtene én gang, at de nærmest må betegnes som engang T-shirt, for de bliver skæve i stoffet efter vask, det er jo bare ærgerligt og en anden historie. Hvis man derimod investerer omkring 40-50 pund i en T-shirt er kvaliteten meget bedre.

Hjemrejsen:

Hjemrejsen gik stort set planmæssigt, dog kom vi ca. en halv time senere af sted fra Sharm El Sheikh end planlagt, men landede kun ca. 15 minutter forsinket i Kastrup lufthavn, hvor John stod klar med en minibus til afhentning af Lene, Bo, Ib, Kim, Morten, Flemming og Lars. Erik og hans familie havde deres bil stående i lufthavnen, så de var selv kørende. Turen tilbage til Sønderborg gik fint, med de obligatoriske vandafladnings pauser.

Til sidst er der kun at sige, tak for denne gang, det var en rigtig god dykker tur.

Hilsen

Flemming Jakobsen

Deltagere på turen var:

Bo Mathiasen.

Erik Nielsen med familie.

Flemming Jakobsen.

Ib Esbjerg.

Kim Esbjerg.

Lars Schmidt.

Lene Sand.

Morten Aarø-Hansen.