Arly
havde arrangeret klub tur til Sharm El Sheikh fra d. 13 til 20 december. Vi var
12 der havde besluttet at flygte
fra juleræset og i stedet holde en
”sommerferie” ved Rødehavet: Birthe, Netti, Arly og Nicki Jensen.
Nana og Flemming Jacobsen. Lars
Friis. Erik Lung. Bo Mathiasen. Arne Lefolii (Skovshoved Undersøiske Gruppe). Tesse
Borch Johansen og Søren Hertz-Christensen.
De
første 3 dage var vi på live aboard, hvor vi havde 4 dyk om dagen. Det blev
bl.a. til vragdyk på ”Thistlegorm” (se forsidebillederne), ”Dunraven”
og ”Shara H.” Meget fin sigt og
ringe strøm gjorde alle dykkene til 1ste klasses dyk.
Vi
fik også nogle gode natur dyk og nat dyk. Særligt husker jeg dykket på det
yderste koralrev i Gubal-strædet hvor Arne og jeg selv efter et meget flot dyk på
ca. 1 time kom op og kunne nyde en smuk solnedgang. Samtidig erfarede vi at
dykker båden lå flere km væk.
Ahmed
Basyoni, vores egyptiske divemaster, skal have en særlig tak for denne særlige
natur oplevelse.
De
sidste 3 dage flyttede vi på hotel i Naama Bay, hvor pigerne i mellemtiden
havde hygget sig. De havde prøvet både kamelridning og jeep safari i ørkenen
og været på udflugt til Katarina klosteret.
De
havde også shoppet både i Naama Bay og Sharm El Sheikh og fået trænet deres
færdigheder med at handle / prutte om priserne. Egyptere der råber efter en: være
ar ju from .
...it
is maj børsdæj…...special price for ju….. Som er deres specielle
salgsteknik, skal der nogen øvelse til, for at kunne overgå. Men det var ikke
sjældent at vi forlod forretningen efter en handel, hvor man kunne høre klageråb
fra ekspedienten…. Det var dejligt at høre, for så vidste man, at man ikke
var blevet snydt ………...ret meget !!!
Man
spiser godt i Egypten og deres lokale øl er fremragende….så det er en vigtig
del af en god dykkerferie, at man går i byen om aftenen og får lidt godt at
spise i hyggeligt selskab…...og det gjorde vi såååå.
Den
sidste dag, da vi skulle til lufthavnen, var de ved at hænge et stort lysskilt
op på hotellet, hvorpå der stod: Merry Christmas. Det kom vi i rigtig
julestemning af og vi skyndte os hjem til Danmark………………………..
Søren