Sponsorer

Log ind

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 brugere og 2 gæster online.

Uddannelse

 

Uddannelse
 
Den bedste indgangsbillet til undervandsverdenen som klubben kan tilbyde er et
SSI Open Water Diver kursus:

Kurset giver dig de kundskaber og færdigheder du behøver, for at dykke på en sikker måde. Du lærer at dykke ved at dykke! Dette indebærer at vægten af kursets undervisning er lagt på de virkelige øvelser du får brug for når du dykker. De første trænings dyk foregår i svømmehallen. Når du og din instruktør føler, at du behersker øvelserne, er du klar til den virkelige udfordring - dykning i havet!
 
Forudsætninger:
Du skal have et almindeligt sundt helbred og være i god form. Du skal kunne svømme 200 meter samt flyde/træde vande i 10 minutter.
 
Kvalifikationer efter kurset:
Når du er færdig med kurset vil dit SSI Open Water Diver certifikat og din logbog identificere dig som dykker. Du vil efter kurset være i stand til at tage vare på dig selv, samt yde et minimum af assistance til din makker. Du kan købe eller leje dykkerudstyr, fylde dykkerflasker og deltage på dykkerturer.
Den anbefalede maksimale dybde du bør dykke til, under forhold tilsvarende dem du har haft under kurset er 18 meter.
 
 
Advanced Open Water Diver:
På dette kursus får du mulighed for at prøve nogle af fritidsdykningens mest populære aktiviteter, samtidig med at du udvikler dine dykkerkundskaber. Advanced Open Water Diver indeholder to redningsøvelser, navigations- og dybdedyk, samt 3 Adventure dyk. Kurset anbefales gennemført i forbindelse med Open Water Diver kurset.
 
Forudsætninger:
Du skal være certificeret som SSI Open Water Diver eller have en tilsvarende uddannelse fra anden dykkerorganisation. Du skal være minimum 12 år ved kursusstart.
 
Kvalifikationer efter kurset:
Du vil efter kurset være i stand til at tage vare på dig selv, samt yde assistance til din makker. Den anbefalede maksimale dybde du bør dykke til, under forhold tilsvarende dem du har haft under kurset er 30 meter.
 
 
Den bedste investering som klubben kan tilbyde til din dykkerferie er et SSI Enriched Air Specialty kursus.
Kurset giver dig de kundskaber, færdigheder og den erfaring du behøver, for at dykke på en sikker måde med ilt beriget luft - Enriched Air eller Nitrox. En af de åbenbare fordele ved at dykke med denne lufttype er at din bundtid næsten fordobles, i forhold til dyk med almindelig luft. Du har mulighed for at gennemføre flere dyk om dagen uden at få en stor nitrogen ophobning i kroppen.
 
Kvalifikationer efter kurset:
Når du er færdig med kurset vil dit SSI Enriched Air certifikat og din logbog identificere dig som specialty diver. Du vil efter kurset kunne planlægge dyk med ilt beriget luft op til 40%. Du kan få påfyldt ilt beriget luft på din flaske og være i stand til at analysere luften i flasken.
Den anbefalede maksimale dybde du bør dykke til, under forhold tilsvarende dem du har haft under kurset er 18 meter eller 30 meter afhængig af uddannelsesniveau før kursusstart.
 
Opstart
Vi starter et nyt hold sidste tirsdag i september hvert år, og der kan være 5, dog mindst 3 deltagere, på et hold.
 
Priser 2011-12:
SSI Open Water Diver kursus: kr. 3000,-
Advanced Open Water Diver: kr. 3000,-
SSI Enriched Air Specialty kursus: kr. 1100,-
I prisen for Oper Water Diver Kursus er medregnet indmeldelsesgebyr og medlemskontingent til Sønderborg Sportsdykker Klub (SSK) og Dansk Sportsdykker Forbund (DSF)
 
For yderligere information om uddannelse kan Henrik Nielsen kontaktes på telefon 20639592, og/eller mød op til næste orienterings aften, tirsdag d. 25. september 2012 kl. 1900.