Log ind

Hvem er online

There are currently 0 users online.

You are here

Søren Hertz

Lene Sands billede

Så er der bestilt en fin bårebuket med blå 'For glem mig ej' sammensat med hvide blomster. I kortet bliver der vedlagt brev.

Kære Søren
Tak for dit venskab gennem mange år. Tak for den tid vi har kendt dig og for at være den du var. Ja det kan ikke beskrives på få ord, derfor får du et helt brev. Du startede ikke bare med at dykke, du tog alle med storm, fordi du havde dit helt eget drive til at ville 3D foto. Du kreerede selv dit udstyr og blev ikke bare kendt i Danmark, hvor du gerne stillede op med fremvisning, du var også kendt ude i verden, hvor du flittigt deltog i kongressen hvert andet år for 3D fotografer, som jo på ingen måde var en massebetegnelse. Selvom du var en superfotograf og tog de smukkeste billeder, som heldigvis lever videre, så var du også mand for at give fra dig af alle dine erfaringer, dele dem med andre der ville i gang med at tage billeder, ligesom du roste andre for deres ting og opfordrede til de blev hængt op i klubben.

Du var medlem af bestyrelsen i mange år, der gjorde du et stort stykke arbejde som kasserer, men de mange unge mennesker du har haft i hænderne som snorkel instruktør, og på dykkerlejrene rundt om i Danmark, vil huske dig for noget helt andet end tørre tal, de vil huske dig for du tog hånd om dem, du troede på dem, du opmuntrende dem og var den ansvarlige voksne der var der for dem og regler, ja ja de kunne bøjes. Du var så god til at erhverve snorkeldykkere at der var venteliste, men du kløede på, fik sponsorater og fik godt grej i klubben til børn og unge. Du blev aldrig hædret for din indsats synligt, men vi tænkte jo vi havde dig mange år endnu

Du var også den der arrangerede ture, især en klubtur til Malta har du selv syntes om, du lejede en hel båd og ville der andre med, så måtte de komme til dig. Du har dykket så mange steder i verden at det ikke kan nævnes her, og du havde en god makker i Lene med på mange af de ture. De senere år lavede du klubture til Oddesund og i maj 2019 til Bergen. På denne tur fik du medicin, men vi så en energisk, flot rank mand med humor lige fra morgenstunden, tage os med ud på de dykkersteder hvor du havde været før, og vi blev ikke skuffede, det var bøvlet nogen steder, men oplevelsen var så stor.
Ja din humor og fortællekunst er kommet mange til gode, især ligger man mærke til at du taler med alle, du er diplomatisk og altid rar at have i et selskab, for der var altid mange historier der ville ud af ærmet. Du var et positivt menneske ud over det sædvanlige, måske netop derfor gjorde du op med negativitet, nej når vi nu laver noget i vores fritid skal det være sjovt.

Søren vi er så kede af vi ikke fik lov at beholde dig længere, du havde så mange år til gode, men vi må sande at du levede hver dag til det sidste Vi siger tak til din familie for vi måtte låne og dele livet med dig.
Tusind tak for dig, vi vil savne dig og sender de varmeste tanker til Tesse, dine børn og børnebørn

Må din sidste rejse blive så farverig som dit liv

På vegne af Sønderborg Sportsdykkerklub
Kærligst Lene og Janni
Æret være dit minde

SSK på Facebook